Bilers aksellast varerierer fra bil alt efter motorstørrelse, modeltype (eks. Stationcar, Sedan, Cabrio mv.) samt udstyr som eks. automatgear, klima anlæg osv.
Når du bestiller en undervogn til din bil er det vigtigt at undervognen er korrekt afstemt til din bils akseltryk / aksellast – på denne måde sikrer du dig de bedste køreegenskaber.
En tommelfingerregel er også jo dyrere / bedre undervognen er, jo mere specifik er undervognen afstemt til din bils præcise aksellast / akseltryk.
Vi har 3 fremgangsmåder til at finde bilens aksellast på – vi anbefaler altid blot at aflæse bilens stelplade det er langt det nemmeste – hvis du har en nyere bil kan du ofte slå det op direkte på SKATs motorside – til ældre biler kan du slå det op via bilens typegodkendelse
Find bilens aksellast ud fra bilens stelplade
Herunder ser du et par et eksempler på bilens stelplade, dette er den nemmeste måde at finde bilens korrekte aksellast på og metoden vi anbefaler – stelpladen forefindes ofte i bilens dørfals i førersiden, i andre biler er den placeret i motorrummet og ofte der placeret på torpedopladen.
Herunder ses eksempler på bilernes stelplade som regel vil aksellasten være angivet ud for et 1 – og 2 – tal hvor 1 er forakslen og 2 er bagakslen.
Hjælp – hvor er min stelplade henne?
Kan du ikke finde bilens stelplade? Som regel vil stelpladen være placeret følgende steder på bilen:
Dørfalsen – På de fleste nye biler sidder stelpladen i bilens dørfals, kan være førerdøren, passagerdøren eller i de bagerste døre.
Motorummet – På ældre biler sidder stelpladen ofte i motorrummet nogle gange fremme på frontrammen, andre gange sidder den helt tilbage på torpedopladen
Bagagerummet – På nogle bilmodeller vil den ofte være at finde omme i bagagerummet under beklædningen.
Jeg kan stadig ikke finde min stelplade -Kontakt venligst dit mærkeværksted, de kan oplyse dig hvor stelpladen er placeret – aksellasten kan kun ud læses korrekt fra bilens individuelle stelplade!
Eksempler på placering af stelplade:
Find akseltryk på SKATs motorregister (nyere biler)
- Benyt nedenstående link – vælg registreringsnummer og udfyld feltet med bilens nummerplade og tryk “søg”:
https://motorregister.skat.dk/fremsøg-køretøj
- På fanen “2. Tekniske oplysninger” kan du under punktet “Aksler” se “Største tryk” dette vil angive bilens aksellast på forakslen – bemærk at du ikke kan se bagakslens aksellast, dette er dog normalt ikke nødvendigt da bagakslen som oftest er bilmodel afhængig dvs. om det er en Stationcar, Hatchback, Limo, Coupe eller Cabriolet model.
Find akseltryk via bilens Typegodkendelse (ældre biler)
Her kan du nemt digitalt finde bilens aksellast – hvis du ikke gider bevæge dig ud og lede efter stelpladen eller din bil ikke er tilgængelig – bemærk venligst at aksellast data ikke altid er tilgængelige med denne metode!
- Benyt nedenstående link – vælg registreringsnummer og udfyld feltet med bilens nummerplade og tryk “søg”:
https://motorregister.skat.dk/fremsøg-køretøj - Nu får du alle bilens data frem, du skal herfra bruge Typeanmeldelsesnummeret – se illustration herunder – kopier venligst dette nummer og gem det – i eksemplet her er det “E12434-02”
- Gå nu til Færdselstyrelsens hjemmeside herinde kan du finde aksellasten på den specifikke typegodkendelse:
https://fstyr.dk/typegodkendelse -
Indsæt nu “Godkendelsesnummeret” som du har gemt fra opslaget hos SKAT – som vist herunder i illustrationen – tryk derefter “Fortsæt>>”
- Efter opslaget trykker du nu “Hent typegodkendelse” som vist på illustrationen herunder:
- Typegodkendelsen vil nu blive hentet ned som en PDF fil – afhængigt af browser vil den gemme filen på din PC i din “Download” mappe – åben nu den vedhæftede PDF
- Nu kan du slå bilens akseltryk op i den downloade PDF fil, vores typegodkendelsesnummer fra SKAT viser E12434-02 – hvilket betyder at vi har bil “nummer 2” i vores downloade dokument – se illustration herunder: