Fugt eller kondens i forlygter
Dette indlæg vil komme omkring alle facetter i forhold til kondens, fugt eller direkte vand i forlygterne, ydermere vil vi på sigt gå endnu mere teknisk ned i specifikke områder og lave et seperat indlæg til dette.
Først og fremmest opdeler vi ret groft “fugt” i forlygterne i 3 kategorier: Fugt, kondensering og vand.
Dug i forlygter er helt normalt og skal faktisk forekomme, når de udefrakommende omstændigheder er til det.
Kondensering i forlygterne er når “fugten / duggen” tager overhånd, så vil der ophobe sig mere og mere fugt inde i lygten og dermed vil det begynde at vandperle på indersiden af glasset – her skal vi gøre noget, vi kommer ind på dette i del 2, hvor årsagerne kan være en del forskellige. Kondensering er et problem og skal afhjælpes hurtigst muligt.
Vand i forlygterne må ikke forekomme og skal afhjælpes straks, vandet vil ødelægge paraboler, kabler og evt. elektronik.
- Fugt i forlygter – normalt
- Kondensering i forlygter
- Vand i forlygter
Fugt / Dug i forlygterne – det er normalt
Fugt i forlygterne som på billedet herover er “helt normalt” fugten opstår af flere årsager, men rent teknisk er det når kold og varmt luft mødes (en temperatur forskel på blot 10 grader er faktisk nok) – så dannes der kondens hvilket vil dugge på glasset – ligesom i huse uden ud luftnings system, når man sover i et soveværelse bliver fugtniveauet højt, og når det så bliver koldt udenfor og varmt indenfor, så vil der dannes kondens på ens vinduer indvendigt – det er præcis samme fænomen der sker her. – Hvis du vil vide mere teknisk om hvad man kan gøre og hvorfor, så hop evt. videre til del 2 om Kondensering af lygter
Du kender det måske også fra når du tager en kold cola / øl ud fra køleskabet og stiller i stuen, så dannes der vand på ydersiden af produktet, det er også et “dugpunkt” der skabes når kold luft møder varm luft.
Ny bil – nye lygter – akklimatisering
Hvis man får en helt ny bil leveret, eller køber et nyt sæt lygter, så vil man ofte se det lige efter montering, lygterne kommer fra et opvarmet og varmt sted og kommer nu at køre i et koldt klima, så dannes der et dug punkt på lygten og fugtigheden i luften indeni lygten er højere grundet den varmere luft.
Forår og efterår er værst – samt regnvejr
Det forekommer langt oftest i foråret og efteråret når der er store udsving i temperaturerne, det er samme fænomen der igen gør sig gældende, du vil også kunne opleve det på en varm sommerdag hvis du vasker bilen og der er meget varmt i lygtehuset og du påfører koldt vand på ydersiden af lygten – så vil den også danne kondens.
LED og Xenon lygter er værre end “halogen” lygter
Endnu en årsag til det ofte forekommer på LED og Xenon lygter er at lygterne udvikler mindre varme, det bevirker også at det tager længere tid at få “fordampet” fugtigheden inde i lygten. Når lygterne er tændt så vil luften blive varmet op og udvidet, her skubbes luften ud gennem lygtens udluftningdysser / ventilations åbninger – når lygten slukkes igen – vil lygten blive kølet ned og “fugtigt” luft bliver hermed suget ind og nu vil der så være en høj koncentration af fugtig luft inde i lygten.
Kørelys giver ingen varmeudvikling
Husk på at for 10 år siden, kørte alle biler rundt med en 55W halogen nærlys pære konstant, idag er det ofte LED kørelys der benyttes, dvs. der er praktisk talt ingen varmeudvikling i selve forlygten til at udtørre den, det sammenholdt med de andre faktorer gør at det er noget man oplever oftere idag, end med gamle biler.
Jeg oplever kun kondens på en lygte – der må være noget galt?
Der kan være rigtigt mange årsager til dug – det kan være alt fra at bilen har holdt hvor der er skygge på den ene side af bilen, og den anden side har holdt i solen – det kan være konstruktionen af bilen og lygten, at udluftningdysserne ikke har samme mængde luft rundt om sig til luft cirkulation – eller hvor der er varmekilder til lygten fra motoren og lignende.
Hvornår er det for meget fugt, så der er noget galt?
Hvis der dannes vandperler på indersiden af lygten, så er der noget galt og noget skal ud bedres – det er “skillelinjen” se billeder herunder i del 2 – samt læs hvordan du kan udbedre årsagerne til kondensering på lygterne.
Del 2 – Kondensering, når fugten bliver slem og hele lygten er “dugget til med vandperler”
Her ses en lygte som har et “slemt” fugt problem, oftest er det faktisk ikke fordi lygten er defekt, men der kan være flere årsager til problemet.
Lygter er ikke tætte, der er lavet med udluftning for netop at kunne kondensere – herfor starter vi med fremgangsmåden på at kontrollere eventuelle fejl.
- Dæksler sidder korrekt på lygten – sørg for at alle hætter og dæksler til pære inddækninger sidder korrekt – har du eftermonteret LED eller Xenon, er det ofte en årsag hvis der er lavet huller til gennemføring af ledninger – sørg for disse er 100% tætte – i nogle tilfælde kan der også have været ventilation i hætterne, som nu er fjernet grundet ændringerne i lygten.
- Ventilationsdysser mangler eller er blokerede – ofte ser vi at ventilationsdysserne på bagsiden af lygten er blokeret eller stoppede, det kan være en edderkop har valgt at bruge dyssen som bolig, og derfor kan der nu ikke cirkulere luft i lygten – blæs lygten og dysser grundigt igennem med luft.
- Pakninger mangler eller er defekte – mangler der en pakning til en pærefatning?
Sealingen på lygten er utæt – lygtehus og lygteglas er “limet” sammen med en sealing, det kan være denne sealing er utæt eller blevet beskadiget, lygten skal være HELT tæt hele vejen rundt, man kan eventuelt teste dette ved at prøve at dyppe lygten forsigtigt i vand med forsiden nedad, på denne måde kan man kontrollere der ikke trænger vand ind.
Udtør lygten og prøv igen – vi anbefaler altid at man afmonterer lygten og får den tørret helt ud inden evt. fejlfinding – ofte vil dette faktisk også kunne afhjælpe problemet, simpelthen fordi fugtniveauet i lygten af en ukendt årsag har været så højt, at den ikke har kunne komme af med fugten igen – ofte hvis en pakning har siddet skævt eller ikke sluttet tæt.
Del 3. Vand i lygten

Vand i forlygter
Her ses der tydeligt der står vand i lygten – det kan også ses hvordan vandet allerede har ødelagt lygten helt.
Bliver opdateret….
Tips og tricks:
Kalkperler på lygten – Et lille tip er, kig efter kalkløbere / perler på lygten, hvis der er kalkperler/løbere på indersiden af glasset i lygten, er det et tydeligt tegn på en pakning ikke sidder korrekt eller at sealingen er utæt da “vandhanevand” så når ind i lygten – det er også en god måde at kontrollere på – kan du udtørre lygten og den ser “pæn og ren ud” på glasset – så er det jo ikke udefra kommende vand der trænger ind i lygten.
Silica Gel Poser / Fugtposer – Et lille trick der nogle gange kan minimere eller mindske dug / kondens dannelsen er at ligge en pose inde i lygten – evt. montere den på dækslet / kappen på lygten, bemærk dog at som udgangspunkt anbefaler vi ikke denne løsning, da det er en nødløsning på et “andet” problem – men i nogle tilfælde kan det forbedre “klimaet” i lygten og dermed afhjælpe problemet – på nogle original lygter vil du også finde sådanne fugtsugende produkter monteret standard.
Syn af bil med dug i forlygterne – Der må ikke være så meget kondens / dug i lygten at det ødelægger bilens lyskegle, men en smule dug dannelse i bunden af lygten (som ofte hurtigt vil forsvinde ved brug) er OK.